DRØMMER OM / CALVIN KLEIN JEANS

//LINK//

Selvom det er svært at tænke på efterår og temperaturer der kun lige overskrider de 10 grader, når man sidder i fuld sol og 30 grader - så kan jeg ikke gemme mig i haven og blive her, som en anden Spies-reklame. Imorgen tager vi hjem til Danmark igen - hjem til efterår, lange bukser og overgangsjakker. 

De fleste trøjer fra sidste år har jeg smidt ud, fordi jeg på daværende tidspunkt syntes streetwear var the shit, og konstant var i Air Force 1's, skinny jeans og crewnecks. Det syntes jeg ikke rigtig i sommers, da jeg sorterede tøj og lå inde med fandens mange Stussy-, Akomplice-, and what not-sweatshirts. Nu er det sådan, at jeg jo i og for sig ikke har noget imod sweatshirts. Jeg elsker sweatshirts. Det var nok mere den der her-kommer-jeg-og-har-shoppet-i-Naked-på-Pilestræde-vibe. 
Der er dog noget over logo-shirts der fanger min opmærksomhed. Jeg er nomalt overhovedet ikke til trøjer med motiver eller tekst på - medmindre det er mærkets logo. Og jeg har altså på ingen måde dyre tøjvaner, så det er næppe fordi jeg synes det er fedt at vise et eller andet pricy frem. Jeg synes i bund og grund bare at det er basic på en virkelig cool måde. 

Det er også af den grund at jeg falder i svimer over fx Opening Ceremony som sidst, og ikke mindst denne klassiker fra Calvin Klein, der længe har hjemsøgt mig. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har drømt om, hvor vanvittig flot den ville se ud på mit tøjstativ. 
Jeg ville give min højre arm - eller bare 1300 kroner - for den, og der går sjældent en dag hvor jeg ikke bander og svovler over at jeg ikke lige har den slags penge i overskud. Der er ikke nemt at være dødelig og hamrende dårlig til at spare op. 





No comments:

Post a Comment