EN MUSIKALSK ANBEFALING // BANKS


// 1 // 2 // 3 // 4 // 5 //

I forbindelse med at hendes debutalbum lige er udkommet, tænkte jeg at jeg ville sende en massiv "KIG LIGE HER" ud til jer. Hvis I ikke allerede kender hende, så gør jer selv den tjeneste at give hende et lyt.
Jeg opdagede hendes nummer Warm Water sidste år, en aften da jeg sad og klikkede rundt på youtube. Hun var relativt ukendt herhjemme i Danmark, og ingen vidste endnu andet end at hun gik under kunstnernavnet "Banks". Nu ved vi at hun hedder Jillian Banks, hun er 26 og kommer fra Los Angeles. Og så har hun tilsyneladende haft et hav af dårlige oplevelser med ekskærester, i hvert fald hvis man skal tro teksterne i hendes numre, der i stor grad handler om hjertesorger og halvskidte forhold. 
Og nårh ja, hun er om muligt den mest cool sangerinde i omløb, pt.

Soundvenue fik ørerne op for hendes "dyster og tung pop går elektronisk R&B"-stil (at hun kom med som support på The Weeknd's tour i USA, spillede måske også en rolle) - og da de fik stablet en Soundvenue Session på benene, skulle jeg med - hundrede procent. Så jeg hev min veninde med på et proppet Rust, på en kold novemberaften - og erhvervede mig en mild tinnitus i ugen efter, fordi jeg havde stået lige foran højtaleren der bragede igennem.
Siden har jeg set hende på årets Roskilde-festival, skamlyttet hendes singler, og talt ned til d. 5. september, hvor hendes debutalbum udkom.

Hvis I endnu ikke er overbevist, kan I høre nogle af hendes numre herunder. Det var virkelig svært at vælge, men hvis I synes det er for fedt, ligesom jeg, så er jeg sikker på at I nok selv skal finde resten!



UPDATE: Efter flere gennemlytninger kan jeg (som forventet) konstatere, at "Goddess" er et hjernedødt godt album.



No comments:

Post a Comment