PAKKEGUIDE TIL EN SENSOMMERFERIE



Imorgen tidlig, lige omkring kl. 06, flyver Frede og jeg til Mallorca. Vi skal afsted i en uge, sammen med en masse familie –  en form for 60-års fødselsdag.
I den anledning har jeg lavet en pakkeguide – dels fordi den danske sommer så småt er ved at sige “Vi ses næste år, skiderikker!” og mange tager afsted for lige at fange de sidste stråler, inden vi igen skal proppes i striktrøjer og vinterjakker. Men også (og mest) fordi jeg er elendig til at pakke – og det for første gang (forhåbentligt) er lykkedes mig at pakke rigtigt. Jeg pakker altid for meget. Som i ALT for meget. Hvis jeg skal afsted i en uge, pakker jeg til to. Så nu hvor det for en gangs skyld ser fornuftigt ud, ville jeg dele miraklet med jer.
For at jeg netop ikke skulle ende med en stopfyldt kuffert, prøvede jeg at benytte mig af en form for udelukkelsesmetode – giver det mening?

OVERDELE
Nu skal vi jo være væk i en uge. Så normalt ville jeg tage syv t-shirts/toppe med. Denne gang valgte jeg først syv, og skar det derefter ned til de fem, jeg absolut ikke kunne undvære. Primært basics, da det er pissesmart at de kan bruges på kryds og tværs til alle shorts eller nederdele. Med undtagelse har jeg dog taget min camisole top i palmeprint med, men kun fordi jeg har shorts i samme print – så det kan både bruges som sæt og hver for sig. To fluer med ét smæk!

SWEATSHIRTS//VARME TRØJER
Aldrig mere end to styks. Man får ikke brug for dem – men de er meget rare at have med “for en sikkerheds skyld”. Eventuelt én sweatshirt og en cardigan der kan bruges i flere sammensætninger.

KJOLER
Nu ved jeg jo, at vi ikke skal på teenageferie i Magaluf. Så derfor får jeg heller ikke brug for night-out-kjoler. Jeg har pakket en enkelt basic maxidress – da det er en af de ting der sagtens kan styles pænere, men også kan bruges helt enkelt. Min plan er at flyve i en t-shirt-kjole, så jeg også har sådan en med. Plus - det er jo møgvarmt, så det er rart nok at man skal træde ud i lufthavnen, i 35 graders varme iført lange bukser.

BUKSER
Et par sorte jeans. I tilfældet af at det skulle gå hen og blive køligt, hvilket der er virkeligt ringe chancer for, så passer de til alt.

SHORTS
Her stod jeg lidt i overdels-dilemmaet igen. Jeg har købt rigtig mange fine og farverige shorts denne sommer, så jeg havde virkelig mange at vælge imellem. Valget faldt dog på palmeprintet (altid), et par orange culotteshorts, og to par denimshorts. Det fylder virkelig ikke særligt meget I en kuffert, så her er det tilladt at fråse lidt!

BIKINI
Altså én er jo nok. Men jeg har pakket to, så jeg har lidt at vælge imellem. 
(Bemærk: Det var lidt af en udfordring at pakke fornuftigt)

SKO
Igen, jeg skal ikke i byen – og jeg går primært i flade sko. Udover mine Roshe Runs som jeg skal rejse i, har jeg taget løbesko (og dertilhørende løbetøj) med, og et par sandaler. Men et ekstra par sandaler eller lignende, er nu aldrig en dårlig idé.

Og så er det selvfølgelig altid en god idé at tage noget solcreme med.
Alt andet er forholdsvis efter behov og forskelligt fra person til person. Ansigtscremer, make-up osv. er jeg jo ikke herre over. Men jeg har min Moroccan Oil med, fordi solen (og klorvand!!!) smadrer mit hår. Så den vil jeg anbefale i kufferten. Altid. 

Sidst men ikke mindst: husk passet, for fanden!

4 comments:

  1. Super fed collage!! :-)
    Du må have en rigtig god tur (:

    ReplyDelete
    Replies
    1. Mange tak! Vi har det næsten for godt ;-)
      Og collagen tog også lidt tid, så er glad for at der bliver lagt mærke til den! Haha :-D

      Delete
  2. Det skal der også være plads til, hehe :-)
    - og ja, det kunne jeg godt forstille mig! - du har virkelig lagt noget arbejde i det, med de blå og grønne baggrunde, og den lille "palme"-agtige plante.. det er super fedt :-D

    ReplyDelete
    Replies
    1. Man kommer langt med gavepapir, og en klemme! :-D

      Delete