PINTEREST #2 (OG MORGENSNAK)

// 1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6 //

Jeg er endnu ikke kommet op fra sengen.. Jeg vågnede, hvad der føltes som, tusinde gange i nat. Jeg faldt oven i købet først i søvn kl. 02 fordi jeg lige skulle se The Fault in Our Stars. Jeg var grådkvalt fra start til slut, så det var en halvdårlige beslutning fra min side af. Jeg har læst bogen to gange (næsten) uden at fælde en tåre, så filmen måtte da være piece of cake. Men det gik helt latterligt galt da jeg først kom igang. Det er umuligt at lade vær, og jeg græder altså ikke engang til Titanic. Så kan det godt være at det er en teenmovie-tilbage-til-A-Walk-To-Remember, men den gør jo vitterligt ondt helt ind i hjertet! 

Og nårh ja, så var det jo vanvittigt vejr i nat, hvilket var grunden til at jeg vågnede konstant. Regnen hamrede mod ruden og det tordnede som ind i helvede! Jeg elsker ellers at sove til regnvejr, men når det slår mod ruden og man - helt seriøst - vågner af det, så er det altså lige i overkanten vil jeg mene.
Da jeg vågnede kl. 08 var jeg egentlig stadig halvtræt, men der er ikke noget en kop kaffe ikke kan kurere, og resten af formiddagen har jeg brugt i sengen med Pinterest og serier på Zulu. Kæmpe yes til fridage.
Så til det egentlige emne - en ny Pinterest-collage! Sikke en fest - og så på en mandag! 




FOLLOW ON BLOGLOVIN'

No comments:

Post a Comment