POSTKORT FRA MALLORCA #2









Så er der nyt fra sydfronten! Igår var vi på marked i Manacor, og fik kigget på stort og småt af kopivarer og helt vildt ægte Michael Kors-tasker. Det var egentlig ikke meningen at jeg skulle købe noget, men jeg kom alligevel hjem med to tynde og meget fine guldkæder. Jeg er pt. igang med at vænne mig til guldsmykker, istedet for altid kun at gå med sølvsmykker. Et sted skal man jo starte, og billige smykker fra et marked på Mallorca, er et godt sted! 
Udover smykker og kopivarer, var der selvfølgelig også alverdens nødder, oliven, chili, krydderier og jeg skal komme efter dig. Og mit indre dyrevelfærdshjerte sprang da også et slag over, da jeg gik hen for at kigge på deres enorme udvalg af planter og blomster - og der overfor blev holdt fugle og kaniner i bure, til salg, vel at mærke. Hvis jeg kunne have fremstammet noget af mit skraldespansk fra gymnasiet, kunne jeg godt tænke mig, at jeg ville have skældt de to tykke spanske mænd ud, der stod der og ejede det hele med deres overskæg og svedpletter på poloerne - you get the picture. Istedet nøjedes jeg med at vende om på hælen, og brokke mig til Frede og resten af familien.
Vi var tilbage ved huset ved middagstid, så resten af dagen skred afsted i en solstol - kun afbrudt af en helvedes hård intervaltræning på trapper, der resulterede i en kampsvedende Cathrine med astmalignende vejrtrækning, der var millimeter fra at lægge sig til at dø på halvvejen. Sådan er det når man lever ekstra godt i en uge. 





No comments:

Post a Comment