TING DER IRRITERER MIG, VIRKELIG MEGET #4


1// Soleksem.. Den er næsten sikker hver gang. Også selvom jeg bruger solcreme. I nat kløede det så meget, at jeg måtte stå op og tage aftersun på. Vi snakker kl. 03 om natten. Og varmen hjælper heller ikke ligefrem på det, så nu er det bare blevet til en god blanding af soleksem og varmeknopper. Så imens jeg har været lænket til en solstol i skyggen, tog nogle af de andre ned til byens farmacia og købte en kur bestående af både piller, en creme til udslæt, og en speciel faktor 30. Yes.

2// Den slags neglelakfjerner, der istedet for at fjerne neglelakken, bare tværer den udover hænderne istedet.

3// Gruppebeskeder på facebooks Messenger-app.

4// Når folk spørger mig hvad mine tatoveringer betyder. Hertil hører også "Hvad så når du bliver gammel?", og ej at forglemme (for guds skyld!) "Hvad nu hvis du fortryder dem?" - Nu er det sådan at de fleste mennesker, eller jeg i hvert fald, har gjort mig nogle tanker INDEN jeg fik lavet permanente tegninger på kroppen. Hvis jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg ville fortryde det, havde jeg næppe fået dem lavet.

5// At Soundvenue ikke har snakket om fucking andet end FKA Twigs og filmen "Boyhood", på det seneste.

6// At være flad. Ligeså meget som jeg hader at spare, lige så meget hader jeg ikke at have en mønt på lommen.

7// Forældre der giver deres børn navne som Birk, Storm, Vega/Vigga - Det lyder som københavnske design-butikker. Det er der åbenbart også nogen der synes er fedt.

8// Og for at fortsætte i det med navne. "Dungarees" - Nej. "Smækbukser" - Ja. 
 Det eneste andet du må kalde smækbukser, er overalls. Og uanset hvad, kommer jeg til at tænke på Zooey Deschanel der klæder sig ud som en "hot farmer's daughter" i New Girl. Om det er positivt, må du selv vurdere.

9// Hunde der gør. Det er okay at hunde gør engang imellem. Men hunde der gør HELE tiden. Og især små hunde der gør HELE tiden.

10// Piger der lægger #progress billeder op på instagram (helst kun iført sports-BH). Jeg er cool med at du træner, og gør noget ud af det, osv. Men det der er bare en undskyldning for at vise din krop frem og få nogle kommentarer (og emoji-armen der flexer) på det.


En side mere til samling, direkte fra Mallorca og yours truly.




No comments:

Post a Comment