BURGER, KÆRLIGHED OG HISTORIEN OM MIG OG FREDE


I anledningen af at Frede og jeg idag fejrer, at vi har været (sådan officielt.. I kender det) kærester i hele 8 måneder (what!) syntes jeg, at jeg ville fortælle jer historien om hvordan vi, en kold og fuld oktobernat, mødte hinanden.

Ser I, egentlig havde vi mødt hinanden flere gange - men det er en anden historie, for selvom Frede slet ikke havde den fjerneste anelse om hvem jeg var, jagtede han mig alligevel rundt i byen (altså han jagtede mig ikke decideret rundt i Holbæk.. I ved hvad jeg mener), og drillede mig, fordi jeg havde snakket med hans fætter. Charmerende. Men det tæller ikke, for på daværende tidspunkt kunne jeg slet ikke lide ham.. Jeg mener, han var jo skide irriterende! Desuden var det ikke før denne aften, at jeg reelt kunne huske ham, udover "ham idioten".

Men tilbage til den kolde oktobernat, sidste år. Jeg var i byen "med pigerne", som ligesom var weekendrutinen på det tidspunkt. Vi var fulde, vi havde det sjovt, og jeg havde været single i to år. Jeg var egentlig så småt ved at være træt at Harlekin (ægte provinsdiskotek) og træt af at have tømmermænd, spise popcorn og drikke 1,5 liter Faxe Kondi hver søndag. Men det var lørdagaften, og hvad skulle jeg ellers lave? 
Desuden kommer jeg fra landet, og har brugt de fleste af mine slut-folkeskole-år på knallertfester med technolys i lighterne, så vi havde det for vildt (sarkasme kan forekomme) over at Italobrothers skulle spille op til dans. Som jeg dog kan sige det. 

Nå men, jeg var altså som sagt i byen, og vi nåede til et tidspunkt hvor vi seeeeeelvfølgelig skulle ud og danse (dog ikke til Italobrothers. Nok et eller andet remix med Ida Corr eller Medina...) og da vi afslutningsvis forlod dansegulvet, fik jeg kigget op på baren - og der sad Frede og spillede stor kanon.
Vi gik derop for at købe en øl, og ind fra højre - og det her er ikke løgn - rakte Frede mig intet mindre end en Pineapple Breezer og sagde "Hey, hedder du ikke Cathrine?"
Ja! Jeg ved det! Sjældent har noget været så romantisk! Og desuden noget vi efterfølgende har moret os gevaldigt over. 
Sød som jeg var, drak jeg Breezeren, sagde "Jo... Hvem er du?" og gik. 
(Hey, jeg vidste godt lidt hvem han var, for han havde liket et billede eller to på instagram, men engang imellem må man gerne spille lidt kostbar.)
Aftenen fortsatte, og selvom jeg egentlig kiggede langt efter hans noget så pæne blå øjne, snakkede jeg ikke mere med ham.

Da jeg vågnede dagen efter, fyldt af tømmermænd og huller i hukommelsen, havde jeg dog ikke glemt ham. Og egentlig syntes jeg sgu at det var meget sødt af ham, at han sådan havde givet mig en Breezer til 40 kroner, så jeg fandt ham på Facebook, og ansøgte ham. 
Fredagen efter, på J-dag (DET BLIVER IKKE BEDRE!) kyssede vi første gang.


Og nu sidder vi her. Det er snart et år siden (!!!) og tiden er fløjet af sted. Vi fejrer det med Pulled Chicken Burger (som I i øvrigt nok skal få opskriften på) og jeg er gladere end nogensinde.
Man skal aldrig undervurdere kræften af en Pineapple Breezer.


2 comments:

  1. Haha, det er sgu meget sødt! Bedre end en tinderhistorie i hvert fald. :D

    ReplyDelete
    Replies
    1. Haha! Årh, Tinder har da også sin charme :D

      Delete