FAVORIT / FLYING A LÆDERJAKKE




Som et "nyt" (og overhovedet ikke originalt) tiltag her på siden, tænkte jeg, at jeg ville vise jer mine favoritter. Mine yndlingsting, de kager jeg elsker allermest (hvis det er muligt at vælge), det tøj der har øverste rang på tøjstativet, eller måske bare den film jeg har set allerflest gange, uden at blive træt af den. Alt mellem himmel og jord, så at sige - men vi starter med en jakke.

Min læderjakke, som jeg efterhånden har haft i et par år. Min veninde købte engang en magen til, og jeg forelskede mig i den med det samme. Da jeg endelig besluttede mig for at købe den, fandt jeg ud af at Flying A, der forhandlede dem, var lukket. Det eneste sted hvor jeg kunne finde en så flot læderjakke, til en så rimelig pris af 800 kroner, var gået bag om ryggen på mig og lukket. TrendSales kom mig heldigvis til undsætning og jeg fik fingrene i den eneste, jeg formåede at støve op. Den er lavet af det blødeste genbrugslæder, og har perfekt pasform - og så er læderjakker jo bare forevigt pisseflotte.
Jeg har brugt den mere flittigt end noget andet, og der er da også en syning der er smuttet og en lynlås der er gået i stykker, men jeg elsker den, og jeg smider den ikke ud før læderet falder fra hinanden.

Jeg købte som sagt min brugt, så jeg vil skyde på at den er 4-5 år gammel.
Jeg tjekkede TrendSales igår, og der skulle gerne være et par stykker til salg, i øjeblikket.


2 comments:

  1. Den ser virkelig også lækker ud! :D Hvilken størrelse er din? Synes du den er stor i størrelsen? :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er en small. Og nej, jeg synes den er meget passende! :)

      Delete