TING DER IRRITERER MIG, VIRKELIG MEGET #8


1// Pop-up-sider. En af ulemperne ved streamsider og serie-afhængighed. 

2// At der tilsyneladende ikke findes nogen anden måde at præsentere sin sponsor-Samsung på, end at tage et billede af den ovenfra, med bagsiden opad (skærmen nedad, om man vil). Hvis du kan snige en af dine 700 sukkulenter med på billedet, er det lige i skabet. (Cadeau til Twin Peaks og Emily Salomon, for at vende skærmen opad!).

3// Temperaturen i øjeblikket. Jeg bliver vanvittig af at fryse når jeg skal sove - og alligevel vågne op midt om natten, fuldstændig utilpas og klam af varme.

4// Blogposts uden billeder. Og at det er så skidesvært at finde billeder, der illustrerer ting der irriterer mig...

5// At det oftest er hyggeligst at varme op i byen. For det er uden tvivl også det dyreste.

6// Madblogs. Jeg elsker jer så højt, og alligevel er i roden til alt unødvendig sult.

7// Facebook-mennesker der insisterer på at smide en hentydning til hvor tidligt de har været oppe, ved at skrive "GODMORGEN! SÅ STÅR VI OP! ARBEJDET KALDER!" i deres status. Stop.

8// Tydelig brug af greenscreens i serier. Seriøst, filmudstyr- og teknik har eksisteret i evigheder - hvor svært er det at optage folk der kører i bil, i virkeligheden? Om ikke andet burde det da snart være udviklet nok til, at man i det mindst ikke lægger mærke til at de "prøver" at tage røven på én. 

9// Folk der mener at efteråret er den smukkeste tid på året... Men måske er det fordi jeg bor et sted, der fra nu af og frem til næste sommer er det bruneste sted i verden. 

10// Når man ikke lige ligger inde med en pandekagepande, og skal lave små ("amerikanske") pandekager på en almindelig stor stegepande.... I ved hvad jeg mener.


No comments:

Post a Comment