TROMMESTIKKER


Lige siden jeg så disse frygteligt fine trommestikker (craspedia på blomsterlingo) hos Emily Salomon, har jeg været på jagt efter dem. De har været umulige at drive op, selvom jeg har faret rundt i seks forskellige blomsterhandlere på skift. Men nu er det også sådan, at de fleste blomsterhandlere i Holbæk (og omegn), er helt almindelige interflora-butikker hvor man skal være heldig hvis man skal finde andet end roser og tulipaner. Ellers gør de sig glimrende i buketter, hvis man elsker orange eller skal til begravelse. Jeg kom så i tanke om en lillebitte biks, "Ellens Have", som ligner noget der burde have adresse i København - så jeg prøvede lykken, og der stod de, blandt alverdens sukkulenter og franske anemoner. Så blev min torsdag lige lidt bedre. 

2 comments:

  1. De er godt nok også fine! Nu må jeg vist selv på jagt. :) Super flotte billeder, i øvrigt!

    ReplyDelete