DIY / SENGEBORD



Et sent hej! Jeg må ikke - hvis det er helt rigtigt - kalde der her for DIY.. Jeg har ikke selv stået med skruemaskine og fugemasse - men jeg fik et bord af min farmor. Da jeg fik bordet, var det mørkebrunt og med blomstrede fliser i bordpladen. Det er det ikke længere. 
I forgårs var jeg et smut i en farvehandel, for at købe noget spraymaling. Min allerførste idé gik ud på, at jeg ville male trædelen med guld (måske hen i messing) spraymaling, og plastre noget marmormønstret dekorationsfolie på fliserne. Men så sagde jeg "sæt dig lige ned!" - der var nok ikke gået mere end et par dage før den kombination var blevet lidt for meget, til mit greyscale øje. Jeg købte derimod noget spraymaling i mat hvid, til 25 kroner stykket, og har de sidste par dage sprayet med jævne mellemrum, for at dække bordets fortid i ældre mands lejlighed. Det er altså bare det hele der har fået én med kanden. 


No comments:

Post a Comment