TING DER IRRITERER MIG, VIRKELIG MEGET #10


1// At jeg har arbejde hver dag i denne her uge, hvilket gør mit ønske om jævnlig blogging besværligt.

2// At den første gang jeg skal opleve, at PostDanmark fucker med mig, er når jeg venter på at modtage en ny telefon. Jeg mener - hvorfor skal den ligge og glo på Københavns Pakkecenter i et helt døgn?!

3// At jeg i den forbindelse har lånt Fredes ekstra-telefon. En eller anden udgave af en Samsung Galaxy. Jeg er ikke god til den. Og jeg tror ikke ét sekund på, at samtlige 80 bloggere der har fået en tester ud, har været begejstret for den. Jeg savner min iPhone.

4// At jeg er træt som et ondt år - de sidste to morgener har jeg tænkt "ej, jeg tager mig en lur når jeg kommer hjem i eftermiddag". Jeg er endnu ikke nået så langt. 

5// At jeg, de sidste fire dage, har haft lyst til en af Frellsens hindbærflødeboller med hvid chokolade. Og at jeg HVER gang er kommet i tanke om det omkring kl. 22 om aftenen, hvor jeg jo selvfølgelig slet ikke har mulighed for at købe en. 

6// At jeg pt er indehaver af to, noget så fine på-et-tidspunkter-var-det-bumser-men-nu-er-det-hævede-sår i panden. De vil ikke gå væk og jeg er så dårlig til at lade vær med at pille ved sådan noget, og bare "lade det være". 

7// At jeg idag har modtaget en rykker for den P-bøde, jeg allerede har betalt. I kan fandeme tro, at det bliver løgn. 

8// Det er som om at man går lidt ned på udseendet når man, hver dag i en hel uge, skal gøre hovedrent i lejlighedsopgange. Jeg er allerede træt af at have knold, træningsbukser og hættetrøjer på - men det er bare ikke så fashionabelt at vaske trapper og fjerne spindelvæv. 

9// At jeg i øjeblikket ikke har fundet en eneste side, hvor jeg kan se de nyeste X Factor UK-afsnit, i ordentlig kvalitet. Min go-to side plejer ellers at være up to date, men der er bare slet ikke noget der virker. 

10// At jeg i skrivende stund har ladet mig gå på af SÅ mange småting, at der nu findes 100 punkter af ting der irriterer mig. Og det er bare på skrift. I skulle prøve at høre mig i virkeligheden
Men jeg har nu ikke tænkt mig at stoppe.


4 comments:

  1. Anonymous6/11/14 18:34

    TIP (så der er en ting mindre at irriterer sig over):
    x-factor UK på dr.dk :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det havde jeg jo slet ikke tænkt på.. Tak! ;)

      Delete
  2. Det med lige præcis de der flødeboller kender jeg alt for godt! Jeg plejer at købe en, som kan være derhjemme til værre tider, og når det så virkelig ramler, så spiser jeg den!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er jo en vildt god idé! Jeg køber en imorgen, og krydser fingre for at jeg ikke spiser den på hjemturen...

      Delete