TING DER IRRITERER MIG, VIRKELIG MEGET #15



... Folk der har flerfarvede lyskæder hængende, på deres huse. Især dem der blinker og skifter farve. Hold kæft hvor er det grimt.

... Når Instagram rydder op i spam-konti og man ligepludselig har mistet 48 følgere. Jeg mener, intentionen er da god nok, men jeg har det dårligt nok med unfollowers i forvejen. (Why don't you love me-typen....)

... Når man har et helt specielt billede af en kjole, støvler, you name it, i hovedet, og der bare ikke er nogen webshops der kan opfylde ønsket. 

... Når man i den sammenhæng, en sjælden gang, finder det perfekte - og det koster spidsen på en jetjager. Eller 16.000 kroner ifølge Videnskab.dk. 

... Når der bliver brugt en virkelig god sang i en reklame, og reklamen er for kort til at man kan nå at Shazam'e den. Spids øre, og google så meget at teksten, som muligt, efterfølgende. 

... Mit kontoudtog ser ud som om, at jeg er færdig med at købe julegaver. Det er jeg ikke. 

... At trappevaskere ikke har juleferie. 

... Voksne mennesker der synes at det er pissesjovt at de har taget nissehuer på, på julegaveindkøb. Jeg ved ikke om de kun findes i provinsbyer.

... Jeg forbander at der er fire år siden jeg sidst gik meget i høje sko. Vagabonderne undtaget. Jeg er strengt igang med at gå mine nytårsstiletter til - og det der med at gå i vanvittigt høje sko, er ikke rigtig som at køre på cykel. Jeg har i hvert fald glemt min graciøse gang, et sted i 2010...

... At det ikke engang, så tæt på juleaften, sner bare en lille smule. Jeg ville give min højre arm for en hvid jul.






No comments:

Post a Comment