KLAR, PARAT, START

SOURCE / TUMBLR

Så skal jeg da ellers lige love for, at 2015 blev skudt igang. Frede og jeg var som sagt inviteret til nytårsaften hos hans kusine, sammen med de andre kusiner, fætre, påhæng og venner. Vi havde en fest på bare tæer, spillede beer-pong, quizzede "året der gik", hoppede ned fra sofaen og drak elendig champagne da klokken slog midnat, så på fyrværkeri i korte kjoler og minusgrader, og drak Piña Coladas og Mojitos, så der til sidst stod mynte og kokosmælk ud af ørerne på mig. 
Vi havde det sgu sjovt. Så sjovt at Frede og jeg fejrede det med cola, pizza, New Girl, Modern Family og Premier League-fodbold igår. Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange jeg var ude af sengen..

Idag skulle Frede på arbejde, og jeg ligeså, så festlighederne varede da heller ikke længere. I det mindste var det forholdsvist hurtigt overstået, for mit vedkommende, og nu hygger vi videre med grovchips, Faxe Kondi og X Factor. Længe leve nytårsforsæt og sund livstil. 
Om ikke andet, så håber jeg at I havde en fantastisk nytårsfest! Og færre tømmermænd end undertegnede. 

No comments:

Post a Comment