OM FØDSELSDAG OG MORGENGAVER


Idag er det Cathrines fødselsdag - hurra, hurra, HURRAAAAA! 
Jeg elsker at have fødselsdag. Det har jeg altid gjort. Og folk som ikke synes at fødselsdage er noget særligt, er jeg ikke venner med. Jeg vågnede imorges, frisk som aldrig før, da Frede sagde "Tillykke med fødselsdagen! Vil du åbne gaver nu, eller vil du vente?" - at han overhovedet spurgte. Med hensyn til ønskesedlen, er det gået ret godt. Frede gik jo med til at købe Calvin Klein-sættet til mig, så det modtog jeg allerede i sidste uge. Mirage Magazine bestilte jeg selv, og lampen hænger jo også så fint på mit tøjstativ. Derudover havde jeg lavet en separat ønskeseddel til mine svigerforældre - så chancen for at skulle bytte ting, var mindst mulig. På den seddel ønskede jeg mig, blandt andet, halskæden fra Pico (som Frede i øvrigt igår gik med til at skulle give mig i årsgave.... han er smart), samt en Curl Defining Cream fra MoroccanOil - som I jo så kan se, at jeg har været så heldig at få! 
Desuden har jeg købt Naked2 fra Urban Decay som en (ekstra) fødselsdagsgave til mig selv, og den er jeg allerede helt forelsket i. 
Så langt så godt! Ellers har jeg spist morgenmad med mig selv, chokolademysli i dagens anledning, og en tebirkes. I aften skal vi ud og spise suhsi en masse, og jeg glæder mig helt vildt!
Jeg håber I har en dejlig dag!


No comments:

Post a Comment