PLIMSOLLS OG JAGTEN PÅ DEN PERFEKTE HVIDE T-SHIRT


Jeg kom til at handle hos Asos igen, den anden dag. Selvom jeg egentlig var på udkig efter en frakke, endte jeg med at klikke de her hjem - nu hvor de var back in stock. Hvis der var én sko jeg virkelig ikke havde regnet med, ville blive moderne (det er sådan et lækkert ord) igen - i hvert fald på den der fashion måde - så havde jeg nok lagt mine penge på slip-ons (eller plimsolls, som de hedder nu... vi er ude i endnu en dungarees/smækbuks-situation). 
Er du vanvittig hvor har jeg haft mange par, i alskens print, fra Vans. Det var selvfølgelig engang i '06-'07 da det var det fedeste, sammen med skovmandsskjorter og næsepiercinger. Selvfølgelig kun acceptabelt med creoler.
Men af en eller anden grund var jeg altså helt hooked da Pernille tippede om, at disse var til at få fingrene i igen. I kan finde dem her

I øvrigt - som I ved - har jeg jo været på jagt efter den perfekte hvide basic t-shirt. Min første plan var COS, men på daværende tidspunkt var der udsolgt - og jeg havde heller ikke held med hverken H&M eller nogle af de andre billige alternativer. Jeg nægter stadig at betale over 300 kroner for en hvid t-shirt. 
Men da jeg nu alligevel skulle bestille skoene, tænkte jeg, at jeg lige ville lade Asos give deres besyv med. Og der fandt jeg altså noget, der kommer derhen ad. Det begynder at ligne noget jo! Jeg endte (efter meget overvejelse) med at bestille denne, selvom den faktisk kun var tilbage i størrelse 12 og op efter. Men ser I, de sidste gange jeg har bestilt fra Asos, har de fandeme leget med mine følelser. Jeg er normalt altid en størrelse 8, men som regel bliver jeg nødt til at bestille en 10'er når det er Asos' eget mærke. 
Det samme gjorde jeg, da jeg i sidste uge købte en hvid rullekrave - og selv dér var jeg tæt på at udbryde "WHAT IS THIS?! A SHIRT FOR ANTS?!". 
Da min idé hele tiden har været, at det skulle være en t-shirt i relaxed fit, købte jeg den altså så i en størrelse 12. Positivt overrasket! Den sidder lige som jeg vil have den skal sidde - men jeg er altså også overbevist om, at en potentiel køber (der er en normal størrelse 12) var blevet halvbitter over at få sendt noget, der ligner en 36! 


3 comments:

  1. JUHU!! Dem bliver du altså glad for!

    Ps. Jeg elsker at du har brugt et af mine yndlingsfilmcitater. Zoolander. <3

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg er allerede så glad for dem!
      Og Zoolander er en af de mest undervurderede film, i verden. Jeg elsker den!

      Delete