OM STANDPUNKTER OG SOFA-DISKUSSIONER


OKAY. Jeg kommer kravlende tilbage og ser mig slået. Som en anden ussel røv. Jeg er sommetider lidt hurtig til at tage beslutninger - og jeg må nok erkende at min beslutning om, at Adidas Superstar ikke var noget jeg skulle eje, nok var et af de tilfælde. Jeg har som sådan ikke noget imod skoen jo. Jeg er bare én af de der pissemærkelige typer, der i lysets hastighed afviser ting hvis de bliver for.. ja.. mainstream, for fanden. Jeg hader at bruge det ord. Men af samme grund har jeg principfast heller aldrig set Breaking Bad, og jeg hader Lukas Graham som fluer på en varm sommernat. Det er faktisk legit, jeg bryder mig virkelig ikke om musikken. Til gengæld står jeg ved det jeg mener, så det er altså virkelig, virkelig sjældent at jeg ombestemmer mig - jeg tror kun det er sket en enkelt gang før, med Game of Thrones. Men nu kan jeg da tilføje endnu en svipser.. jeg faldt sguda i. Man har vel et standpunkt, til man tager et nyt. 

Jeg bestilte dem den anden dag hos Naked, og har simpelthen sprællet af utålmodighed - også alt imens jeg diskuterede med Frede igår. Bevares, hverken "skændes" eller "diskutere" er egentlig noget vi gør os i, men i takt med at vi ryger længere og længere frem på ventelisten til lejligheder, melder indretningsprojektet sig jo også, med hastige skridt. Og Frede og jeg er ikke helt enige om, hvordan det skal foregå.. Selvom Frede egentlig allerede har sagt, at så længe han måtte medbringe sin PlayStation 4, sit fjernsyn og mørklægningsgardiner i soveværelset - så måtte jeg stå for resten. Men jeg har sgu på fornemmelsen at han løj en kende. Så hvordan vi får bragt "pæn og stilren, en Herman fra Sofakompagniet!" og "sådan en man rigtig kan flyde i med tømmermænd" sammen i én sofa, har jeg absolut ingen idé om.... Men vi finder vel ud af det på et tidspunkt!



5 comments:

  1. Min kæreste vil gerne være med til at bestemme stort set alt i indretningen, og det er virkelig svært for han har slet slet ikke den stil jeg gerne vil have. MEN når man først er flyttet sammen bliver det lidt lettere synes jeg. Ofte køber jeg bare ting til lejligheden og så bliver det accepteret. Det er rart.
    Men det kan man selvfølgelig ikke gøre med en sofa. Men mon ikke I finder ud af det, tror i hvert fald ikke at I skal bruge alt for mange kræfter på det inden det ligesom bliver et reelt problem :)
    Og skøn blog forresten ;)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg har tænkt at det måske bliver muligt at smugle lidt småting ind, uden at han bider mærke i det ;-)
      Men nej selvfølgelig, vi diskuterede med et smil på læben - og jeg tror slet ikke at det bliver noget problem i længden, at gå lidt på kompromis.. Så må jeg bare finde en pæn måde, at få den der PlayStation pakket ind på, haha!

      Delete
  2. Super fin blog du har ;) Jeg har lige opdaget den ;)

    ReplyDelete