PARMIDDAG, PIÑA COLADAS OG PLATEAU



Igår var Frede og jeg til vores første "rigtige" parmiddag. I ved, "mændende er i køkkenet og damerne drikker hvidvin". Det var virkelig hyggeligt, og de to herrer fik strikket et vanvittig menu sammen, imens de drak rødvin og snakkede fodbold. 
Efter vi havde set X-Factor (why not) og spist bananasplit, blev mændende halvfulde (og damerne ligeså) - og pludselig synes de at de skulle ned og spille pool på sportsbaren. Vores veninde stødte til - og inden vi vidste af det, spillede vi Meyer og drak frosne Piña Coladas (det bedste jeg nogensinde har smagt... sådan helt for real) på No. 5. 
Jeg var trukket i fedora og nye støvler. Jeg ville virkelig gerne dele et link, men jeg kan sgu ikke finde dem på H&M's hjemmeside. Mine vagabonder har jeg haft i snart to år, og et nyt par magen til er allerede kradset ned på dosmersedlen - men indtil da var min plan at spare de gamle for fest og farver, så de ligesom liiiiige kunne holde det sidste. Af den grund så jeg en mulighed i et lidt billigere alternativ, som egentlig var dem jeg kiggede efter - de havde dem bare ikke i butikken. Jeg mener, hvorfor skulle de også det. H&M er jo det værste sted at handle, hvis man har fundet noget på nettet man specifikt leder efter. Istedet fandt jeg Divided-støvlerne på billederne. Det irriterer mig i øvrigt helt vildt, at støvler til 299 kroner er så gode at gå i.... Og så er de endda en anelse pointy - jeg havde ellers sent troet, at jeg ville forelske mig i den slags. Udover julegaven fra Frede selvfølgelig. 
Jeg tænker faktisk at træde i dem igen, her når vi skal til fødselsdag om et par timer. De har den magiske hæl der hverken er for høj eller for lav!
Og så var der da ellers en opdatering fra mig - jeg håber at I nyder jeres weekend. Selv ligger jeg og ser lidt fjernsyn imens Frede er til opstartstræning med fodboldholdet. Om to minutter henter jeg en kop kaffe, og så skal der scrolles bloglovin! 



2 comments:

  1. Haha det lyder som en fantastisk aften! Mand og jeg har stadig den der kliché parmiddag til gode. Af en eller anden har vi opbygget en frygt for det og hvis det nu skulle blive pinligt - vi har nemlig som sådan ikke nogle fællesvenner.

    Leder også med klør og næb efter sådanne støvler! Jeg fandt et par drop-dead-gorgeous højhælede støvler i H&M. Men de har den der hæl, hvor det klikker og hvor de med tiden flosser. Hvilket jeg er ret irriteret over - for støvlerne er ellers i ægte lædder.

    ReplyDelete
    Replies
    1. For at det ikke skal være løgn, var jeg sgu også en smule nervøs. Men det viste sig jo at være en succes - om ikke andet er der da intet en hvidvinsbrandert ikke kan bløde op! Haha ;-)

      Det er specielt irriterende, når skoen ellers er helt perfekt - men sådan en hæl er sgu ikke værd at samle på!

      Delete