TING DER IRRITERER MIG, VIRKELIG MEGET #20


... De der helt forfærdelige lidt-for-korte-kassejeans fra H&M Trend. De er åbenbart det nye sort, og jeg ser det slet ikke.

... At fryse. Åh hvor jeg hader at fryse. Det passer utroligt dårligt sammen med de flere centimeter sne, der ligger udenfor. (I skrivende stund har jeg to dyner på).

... Dizzy Mizz Lizzy. Jeg kan ikke helt svare på hvorfor.

... Når jeg følger et ulige antal på Instagram. Derfor følger jeg oftest folk i par af to. Det irriterer mig  i øvrigt helt vildt, at jeg har det sådan.

... Frede og jeg er startet forfra på Dexter. Det er flere år siden jeg så den sidst - så der er ret meget af den, jeg ikke husker. For eksempel hvor spændende den var, da klokken nærmede sig fire i nat. Belejligt tidspunkt.

... Når man løber tør for bøjler, og skal til at sortere i, hvilket tøj der er pænt nok til at få lov til at blive og hvilket der skal presses ned i skufferne.

... Det sidste stykke sushi, man lige skal have med, på det tidspunkt hvor man allerede er mere end mæt og har ris ud af ørerne.

... At der kun er fire afsnit på hver side af Friends-DVD'erne. De sidste to dage har jeg set de samme fire afsnit, tre gange, af ren dovenskab. Det burde måske irriterer mig mere, at jeg er så doven.

... At min iPhone er så pæn og lækker uden cover - og at jeg er en så stor nar til at passe på mine ting, at det jo aldrig bliver en realitet.

... Når man - trods svineri og forargelse - alligevel bukker under for den der HAY-notesbog (på størrelse med en æske tændstikker!) til fucking 50 kroner. Jeg troede at min rygrad var stærkere end det. Men den var pæn.









4 comments:

  1. Haha, det er godt skrevet!

    ReplyDelete
  2. Hahaha ja, den med sushi. Man er så mæt at det smager ikke engang godt, men man skal jo liiiiige.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, for det skulle jo nødigt gå til spilde! ;-)

      Delete