TING DER IRRITERER MIG, VIRKELIG MEGET #22


Så er jeg tilbage!

... Når man beslutter sig for at det er hattedag, uden lige at tjekke op på vindhastighederne først.

... At jeg er så vanvittigt dårlig til at huske at lave madpakker, når jeg er ude og arbejde lange dage. Istedet bruger jeg en halv formue i klatbeløb hos diverse supermarkeder, på dårlige salater og tørre sandwiches fra "delikatesseafdelingen". 

... Piger (og andre) der mener at Kanye Wests opførsel til Grammyshowet var helt berettiget - "Bey var jo den eneste der fortjente at vinde". 

... Peter Falktoft. I starten synes jeg at han var virkelig sjov. Nu synes jeg bare han er belastende. 

... Planter og deres lysbehov. Hvis ikke de får for lidt lys - så får de for meget lys. Det er lidt ligesom kaffe, der altid enten er lidt for varm eller lidt for kold. 

... Fredes mørklægningsgardiner. Han smutter 07.30 og jeg tænker "jeg kan godt liiiige sove lidt længere". Bum, så er klokken åbenbart 11.30 og jeg har sovet hele formiddagen dagen væk. 

... Den der McDonald's reklame, med ham fyren der bare er helt vildt stolt over sit job. Så fedt er det altså heller ikke at arbejde på McDonald's - det ved jeg, fordi jeg selv har arbejdet der. Og tro mig, der er fandeme ikke nogen medarbejdere der står og klapper i hænderne, når jeg kommer pissefuld og på rulleskøjter, og forlanger hele menukortet på en lørdag nat. 

... "Det med småt" på rabatkampagner. De gælder nemlig aldrig på de ting jeg gerne vil købe. Lortebutikker. 

... At der tilsyneladende ikke er nogen form for censur-regler på Facebookvideoer. Nu er jeg sådan set ved at være lidt træt af at der popper alskens shemales og thaipiger med specielle "talenter" op på min feed, konstant. Og nu vi er der - skal vi så ikke lige blive enige om at Medina ikke har afsløret nogen vægttabshemmelighed?

... At jeg endnu ikke har fået set mere end 40 minutter af The Theory of Everything. Jeg har bare ikke kleenex nok til at se den færdig. 







6 comments:

  1. Jeg er også mega træt af alle de åndsvage videoer der er på face. Facebook handler ikke om andet mere... SUK!

    ReplyDelete
  2. Jeg har selv lige fået mørklægningsgardiner. De har kostet mig et par fraværstimer fra gymnasiet...

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det kan jeg virkelig godt forestille mig!

      Delete
  3. TAK for mit ugentlige fix. Disse lister er skønne (og meget genkendelige), Frk. Frier!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Fornøjelsen er helt på min side! Haha ;-)

      Delete