"HOW TO IRON "DO NOT IRON"-CLOTHES" OG ANDRE RANDOM GUIDES



Det her bliver muligvis det mærkeligste indlæg jeg har skrevet – men ikke desto mindre syntes jeg at idéen var skidesjov, da jeg begyndte.
Har du nogensinde undret dig over, hvordan man slipper for hikke? Eller hvordan man stopper med at være en dramaqueen? Well, here you go.

Hvis du bundærligt gerne vil vide hvordan man kurerer en hikke, så kan du finde ud af det lige her. Du kan også lære hvordan man fjerner blæk fra tøj, måske? 
Det hele startede da jeg købte en ny jakke hos Samsøe Samsøe, igår. Den kom direkte fra lageret, og var "lidt krøllet" som ekspedienten udtrykte det – og desværre virkede deres damper ikke. Jeg måtte klare mig selv, på egne ben, med en jakke der ikke måtte stryges. Så hvordan stryger man tøj der ikke må stryges? Tjo, det kan du læse her. Jeg læste lidt videre, og lærte blandt andet også hvordan man stopper med at være en dramaqueen.. ikke fordi jeg som sådan selv synes, at jeg er det.. Men hvem ved hvornår man får brug for den slags tips. 
Måske har du overvejet at gro dine egne vindruer? I så fald er der en step by step guide, lige her – men du kan også lære at snakke koreansk, hvis det var noget. Føler du at der gemmer sig en mikroskopisk fodboldspiller i dig, kan du lære at jonglere med en fodbold.. Mulighederne er mange! 
Sidst men ikke mindst, lever vi jo i en tid hvor mænd med skæg er the shit – så hvis jeg har nogen læsere af det mandlige køn, der døjer med det velkendte "konfirmand"-look, kan I lige her lære hvordan man hurtigt gror et skæg. Bum! Selv tak – wikiHow er en tidsrøver. 



No comments:

Post a Comment