SERIER JEG HAR SET PÅ DET SIDSTE #2


BLOODLINE / I søndags havde Frede tømmermænd, og vi zappede rundt på Netflix i en evighed, for at finde noget til aften, dyner og Pepsi. Jeg spottede Bloodline, som jeg har læst et par anmeldelser af, og egentlig fik jeg rimeligt hurtigt overtalt Frede til, at vi lige skulle give den en chance, og se det første afsnit. Serien foregår i Florida – en thriller/dramaserie omringet at hvide strande og palmer. Her møder vi The Rayburns – en velhavende familie, der driver et hotel (og bor i selv samme) på stranden. Familien består af faderen Robert, moderen Sally, og deres fire børn; Danny, John, Kevin og Meg. Danny er familiens sorte får i bedste forstand, og helt fra start har man på fornemmelsen, at han gemmer på mere end én mørk hemmelighed. En halv time frem i afsnittet, holder The Rayburns fest på stranden, for familie og venner der alle er kommet for at fejre Robert og Sallys bedrifter og alt hvad de har gjort, for det lille samfund. Efter Robert har holdt en fornem tale, rejser Danny sig for at sige et par ord, og her fornemmer man med det samme, at de sender to fingerguns afsted mod den danske "Festen", som vi nok alle har set eller skrevet SRP-opgaver om. Serien her er helt og aldeles vanvittig – første afsnit slutter på den mest "WHAT!"-agtige måde – både Frede og jeg så sådan her ud. Den er så kringlet og indviklet, og alligevel er der så mange ting der giver mening. 
Se den. Virkelig. (Netflix)



BATES MOTEL / "Efter sin mands død køber Norma Bates et motel i udkanten af ​​den idylliske kystby White Pine Bay, for at få en frisk start. Men Norma og hendes søn Norman opdager hurtigt, at den lille by ikke er helt, som den ser ud på overfladen. De ​​lokale er ikke så hurtige til at lukke dem indenfor og dele deres hemmeligheder. Men Bates-familien lader sig ikke blive skubbet rundt med, og de vil gøre hvad som helst for at overleve – og for at beskytte deres egne hemmeligheder.
Kan I fornemme hvilket seriehumør jeg er i, for tiden? Jeg har ikke set så meget af serien endnu, men det jeg har set, har været virkelig godt! Hvis man er til American Horror Story og den slags, er jeg sikker på at denne også falder i god jord. (Netflix)



No comments:

Post a Comment