TING DER IRRITERER MIG, VIRKELIG MEGET #29 (+ EN SERVICEMEDDELSE)


... Når man køber en ellers udemærket salat hos Holms Bageri, og den søde pige bag disken spørger om man vil have en grovbolle med. Det er som sådan et meget fint tilbud – hvis ikke det drejede sig om en betonklods af en "grov"bolle, man hverken kan tygge eller rive fra hinanden. 

... Når man bliver forskrækket over helt og aldeles ligegyldige ting. Fredes lillebror har eksempelvis lige smækket døren, og jeg reagerede ved at springe halvanden meter op i luften. 

... Taxa-regninger. Måske virker det som en top notch idé, når klokken er kvart i lort om natten og man er stangstiv – og ikke rigtig har andre muligheder for at komme hjem. Men forfanden hvor de 300 kroner slår i baghovedet, dagen efter. 

... Butikker der ikke fjerner de udstillingsvarer der er udsolgt. 

... Når man glemmer sin oplader og man er på besøg - og skal overnatte, vel at mærke - hos sin veninde (i øvrigt for at se It Follows til CPH PIX... den kommer I til at høre mere om!), så der dagen efter kun er 11% strøm tilbage på den telefon, der skal holde i i hvert fald 3 timer, fordi man både skal nå på arbejde og hjem med toget, med en togbillet der ligger i DSB-app'en... På telefonen. Kontrolløren tjekkede billetten da der var 3% tilbage på. 

... I den forbindelse: når man er i biografen for at se "den mest uhyggelige film i mange år" - og soundtracket viser sig at være så latterligt godt, at man har lyst til at tage direkte hjem og hente det. Needless to say - man kan sguda ikke gå på gaden og høre sådan noget, uden konsekvent at kigge sig over skulderen, for at se om der er nogen der følger efter en. 

... Når man beslutter sig for at ændre stort set hele layoutet på bloggen, og kommentarfonten er det fucking eneste der stadig ikke gider at høre efter. (Bortset fra det, er det ikke blevet fint?!) 

... Folk der kommer fra Næstved, men omtaler det som "Næverly Hills". 

... At man først får svar på optagelsesprøven til KEA, sidst i juli. Jeg er allerede utålmodig.

... Når man virkelig har lyst til at høre musik, men man bare kontinuerligt trykker "next". I ved, no song is the right song.




SERVICEMEDDELELSE: Der er to søde læsere der har gjort mig opmærksom på, at teksen er meget lille efter jeg har lavet om på layoutet. Jeg har fundet fejlen, og det har simpelthen noget at gøre med, at browseren Safari (som jeg bruger) som standard er 100% zoomet ind, hvorimod Google Chrome-brugere kan opleve at siden kun er zoomet ind til 80%. Jeg håber ikke at det er til for meget besvær, men det er simpelthen fordi selve siden ser mindre ud i Chrome (og muligvis også Mozilla Firefox) medmindre man lige zoomer den ind til 100%, i nogle tilfælde op til 125% (man zoomer ind og ud på en hjemmeside vha. CTRL- og + eller –). Et ekstra punkt på irritationslisten da! Det er desværre ikke noget jeg kan lave om på, tro mig, jeg har prøvet. Men jeg har bare designet layoutet til at det skulle ses bedst på 100%. Hvis den fylder det meste af skærmbilledet, kan I se bort fra denne update. Og hvis nogen har brug for hjælp til at ændre zoom-størrelsens standardindstilling, er der en udførlig guide til alle browsere her. De fleste hjemmesider er lavet til 100% – og så slipper I for at skulle stille på det hver gang. 

8 comments:

  1. Jeg har også set It Follows, og ja - fedt soundtrack! Det nye layout er rigtig fint, men skriften er måske lige lille nok - i hvert fald i google chrome. :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Årh ja, jeg havde jo slet ikke tænkt på at det kunne fremstå forskelligt på de forskellige browsere! Det må jeg lige tjekke op på ;-)
      Tak for respons! Haha

      Delete
  2. Jeg synes skriften er mini-mini, men tænkte at det måske bare var fordi jeg er lidt gammel ;)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Er det teksten i selve indlægget eller er det over det hele? Tror jeg skal se det på en anden computer, kan ikke finde ud af om det er bare er min der viser det fint, haha :-)

      Delete
    2. Det var i selve indlæggende, men synes det er meget bedre nu :)

      Delete
  3. Anonymous22/4/15 21:56

    Skriftstørrelsen ser helt fin ud synes jeg! dog har jeg meget svært ved at se hvad der står, da teksten er lavet mere utydelig :((

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg må rode lidt videre med det, men dejlig at der i hvert fald er styr på størrelsen ;-)
      Bliv endelig ved med at give feedback, så jeg ved hvornår den sidder i skabet!

      Delete
    2. Jeg har i øvrigt prøvet at gøre teksten en anelse tykkere nu, har det hjulpet? :-)

      Delete