FAVORIT / SMYKKER FRA PICO


Creol i helix, 125 kroner pr. par / Trådørering, 300 kroner pr. par / Creoler m. facet, 150 kroner pr. par

Jeg er jo godt klar over, at der i øjeblikket er sindssyg kamp om kunderne, når det gælder budgetvenlige smykkebrands. Selvom jeg op til flere gange har forelsket mig i smykker, fra både Hvisk og Maanesten, så er det altså alligevel i Pico's superfine lille butik i Grønnegade, at jeg har lagt mine penge. Øreringene ovenover går jeg stort set med hver dag. Med undtagelse af trådøreringene – oftest har jeg bare en enkelt creol i det ene øre, og to i det andet. Ikke desto mindre har jeg brugt trådøreringene ret meget, da jeg synes de er vanvittigt pæne og enkle – statementsmykker har aldrig rigtigt været min ting. Desuden har jeg en helt enkelt labret i zirkon guld, i min nyeste helix. Jeg har ikke rigtig lyst til at helvedet bryder løs endnu engang, så derfor har jeg købt et vaskeægte piercingsmykke, til 150 kroner, hos en vaskeægte piercer. 



1 comment: