WHITE SHOE PARTY


Jeg ved ikke hvor mange af jer der blev fanget i ASOS-kaos i søndags, i forbindelse med 20%-rabatkoden, der gjaldt på samtlige varer på siden? Jeg fik mailen og slog med det samme et smut forbi, for at se om jeg kunne finde et par sommersandaler – den slags har jeg ledt efter i ret lang tid, så da jeg lige pludselig havde mulighed for at spare lidt penge, var det jo som at løbe for livet! Jeg klikkede lidt rundt, og pludselig gik siden ned. Lige som jeg havde tilføjet de to par sko ovenover, til kurven. Ret belastende, for hverken app eller mobilsitet virkede heller. Ikke desto mindre kom jeg til sidst igennem, og fik bestilt dem. Siden i søndags har der så stået "Order Processing" på siden, og jeg modtog aldrig en forsendelsesmail. Jeg er jo det mest utålmodige menneske i verden, så midt i alt palaveret af britter der brokkede sig over at de ikke havde nået at bruge koden pga. IT-problemerne, smed jeg dem en besked for lige at høre hvordan landet lå. Jeg modtog et friskt og Coachella-agtigt svar i nat, fra ASOS Rosie, der forklarede at pakken var fixet og nok ville blive sendt fra dem idag. Men altså... Den ankom så i formiddags med Post Danmark. Nok er jeg kæmpe fan af ASOS, men deres CustomerCare er tilsyneladende ikke helt pålidelige. 

Men altså – jeg er jo klar til sommer nu! Jeg har aldrig rigtig været tilhænger af den der badesandalstrend, hverken Nike, Adidas, eller guldfarvede H2O – men egentlig kan jeg meget godt lide idéen om at bruge det som en sandal, hvis de altså vel at mærke ikke er for prangende. Af samme grund faldt jeg ret hurtigt over den hvide basic-ish model ovenover. Jeg kan desværre ikke finde dem på siden længere – men de kan i hvert fald fås i sorte her, og i hvide/nude her
De andre plimsolls så jeg første gang hos Pernille (Pagik)! Jeg havde det lidt på samme måde som hun nævner – jeg kunne simpelthen ikke finde ud af om jeg syntes de var virkelig fede, eller virkelig grimme. Jeg tog chancen – nu rabatten tilbød sig – og jeg er sådan head over heels (eller plimsolls...) overrasket over, hvor fede de er! Jeg er sikker på at de bliver mine bedste venner, til solbrune stænger og Clubmasters.
De kan findes her i hvide, og fås også i sorte og grå/brun. 



No comments:

Post a Comment