EBAY TIP: LIGHTBOX


I har nok allerede set de hersens lyskasser rundt omkring – men ikke desto mindre ville jeg lige vise den frem alligevel. Jeg tror at det er halvandet/to års tid siden at jeg opdagede kasserne fra Bxxlght igennem instagram, men de koster jo hurtigt både tre, fire og femtusinde kroner, og det er da de færreste mennesker der har økonomisk overskud til den slags.
Jeg havde slet ikke overvejet at man da selvfølgelig burde kunne budgetfætteren på Ebay, så jeg så den faktisk første gang, i børneværelsesudgaven fra A Little Lovely Company hos Luxo Living. På den version er fonten en anelse anderledes, og jeg synes egentlig at Ebay-versionen er pænere. Jeg har købt min i en A4 størrelse – og den passer ganske fint, selvom jeg jo allerhelst ville færdes oppe i størrelserne ala Bxxlight, der er vægdekoration i sig selv. 


Kassen er batteridrevet, men jeg har læst mig frem til at man kan købe en seperat adapter, så den kan sidde i stikkontakt. For mig gør det nada at den er på batterier, så skal man ikke kigge på en grim sort ledning der ødelægger det hele. Der følger 69 bogstaver og tal med, så man burde kunne skrive de fleste små sætninger, uden at skulle købe ekstra. Den kostede mig små 400 kroner inklusive fragtprisen – og så bliver den sendt fra England, til den halve leveringstid af Kinakøb. 

Køb din egen lightbox lige her.

Har I ellers haft en god weekend? 


1 comment:

  1. Det er en fantastisk idé, jeg skal overveje den, når jeg får nyt værelse lige om lidt! Det du har valgt, at skrive er også super sødt! :-)
    Ebay er god for mange ting - Er selv en flittig bruger!

    xxx
    Emilie Berg
    emiliecberg.blogspot.com

    ReplyDelete