NEW SCENT: BALENCIAGA B

Jeg har i flere år været alvorligt stor fan af Calvin Kleins "Sheer Beauty". Den har jeg obligatorisk ønsket mig i julegave – i nok fire år i træk. Og så har jeg da selvfølgelig selv spædet til. Sidste år begav jeg mig så sideløbende ud i Zarkoperfumes "Molécule 234·38". Den har jeg altså også været ret glad for – men den anden dag syntes jeg alligevel at jeg ville prøve noget... "nyt". 
Jeg brugte nok en god halvanden times tid i Matas (og Magasin) for at finde den rigtige – og til sidst var jeg fanget som en fugl i et bur, mellem Balenciagas "B" fra sidste efterår, og Miu Mius nye duft. Efter megen overvejelse, efterfulgt af flere tænkepauser tilbragt i alskens andre butikker, faldt valget på førstnævnte. Jeg kan super godt lide at den dufter lidt anderledes – dens noter består blandt andet af edamame, liljekonval, cedertræ, ambrette frø og cashmeretræ. Da jeg duftede til den første gang, tænkte jeg faktisk med det samme på duften af mine pakker fra Colette i Paris. Sådan dufter den. Helt fantastisk. Men man kan jo sjældent få fingrene i det mindste fra Balenciaga, uden prisen følger med – så den er altså lidt pebret. Den kostede 490 kroner for 30ml – men jeg vil vove at påstå, sværge og love, at den er dét værd. Desuden bruger man heller ikke så mange sprøjt, før duften trænger igennem!


Hvis I lige mangler et sidste juleønske inden det er for sent, så kan I finde den lige her. Og i alle andre parfume- og skønhedsbutikker. 

Og forresten – se lige hvor pæn flakonen er. 




//

No comments:

Post a Comment