TING DER IRRITERER MIG, VIRKELIG MEGET #40 + ET TILTAG


... Jeg lever i flyttekasser. Selvom der er en hel måned til vi flytter. Jeg kan bare ikke lade vær. Har nok en eller anden idé om at tiden går hurtigere, jo mere jeg pakker. 

... Jeg har smadret og/eller mistet tre sæt hovedtelefoner indenfor en måned. Det er lidt stramt når man gør hovedrent og ikke har noget at lytte til. 

... Apropos – at Bikinilinjen på Radio 24Syv kun var et sommerprogram. Jeg har hørt alle podcasts igennem nu. To gange. Inklusive weekendudgaven med "ugens højdepunkter".

... Vi har endelig fået at vide hvor længe vores juleferie løber. Fra d. 16. december til d. 22. januar. Den 22. januar er en fredag... Og det er min fødselsdag. Kunne man ikke bare have trukket den til om mandagen, nu den alligevel skulle være så lang?! (Jeg ved godt at jeg ikke skal klage over lang juleferie.. Men come on, så havde jeg haft fri på min fødselsdag....) 

... De har åbenbart valgt at lave double-elimination til HVERT afsnit af det britiske X-Factor i år. De var 13 finalister til at starte med, og nu er der tre tilbage. Og det føles lidt som om det er en uge siden, de gik igang med liveshows. 

... Black Friday, Cyber Monday og jeg skal komme efter jer. Jo jo, det er da et meget fint tiltag i forhold til julegaver. Men det er liiiidt noget lort når man udelukkende kommer til at kigge på ting til sig selv. 

... Jeg har fået et eller andet trip over OSB-plader, og har en milliard planer om møbelprojekter i selv samme, til den nye lejlighed. Jeg er lidt bange for at det ender med at ligne en trælast og lugte af Silvan. 

... Forleden skulle jeg sortere i min kæmpe samling af DVD-film, så jeg ikke skulle slæbe det hele med til den nye lejlighed ("åååårh så hold dog kæft med den lejlighed"... I know, jeg sætter en streg på væggen..) – og lige pludselig fik jeg det akkurat som når jeg sorterer tøj. Jeg kunne ikke få mig selv til at smide nogen ud. Jeg prøvede i stedet håbløst at lokke min mor til at overtage lidt – det var bare som om sætninger som "Ej mor, er American Psycho ikke lige noget for dig? Har I ikke lyst til at beholde den???" ikke rigtig slog til. 

... Adventskonkurrencer på andre blogs. I. wanna. win. it. all. 

... Jeg har det lidt som om at jeg har været kronisk snottet i fem uger. Det er ved at blive lidt langhåret.


//

Jeg har forresten et forslag! Jeg ved at "Ting der irriterer mig..."-indlæggene er et kært barn af bloggen – så jeg havde overvejet at åbne op for en ny række irritationslister – Ting der irriterer JER, virkelig meget. Det kræver selvfølgelig at der er stemning og læsere til det... 
Men hvis du sidder med et eller andet der får nakkehårerne til at rejse sig, tæerne til at krumme, og de knyttede næver til at kilde – så skriv det til mig! Gerne I kontaktformularen i sidebaren! 
En kommentar under indlægget går også, men jeg havde en idé om at det skulle være anonymt, så man havde mulighed for at komme ordenligt ud med raseriet ;-) 

Anyway – hvis der er deltagelse og nok indsendelser til et indlæg, skyder jeg projektet igang! 
Hvis ikke – så fortsætter jeg bare med at kaste galde op en gang om ugen.

5 comments:

  1. Hold op hvor du har ret i mange af tingene, og hvor træls er det lige at skal starte på sin fødselsdag. Kan godt forstå du er irriteret over det ;).

    Glædelig 1. December
    www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

    ReplyDelete
  2. Elsker at du er tilbage igen! Og jeg elsker dine ting der irriterer mig-indlæg!
    Det vil jeg gerne støtte:
    jeg bor i Berlin til dagligt og her én ting, der irriterer mig:
    Når man bor sammen med sin kæreste, og der ikke er klar opdeling i, hvem der ejer hvad i køleskabet, og ens kæreste så har spist den snickers-bar, man havde glædet sig så meget til.

    www.silverstories.dk

    ReplyDelete
  3. Dejligt at du er tilbage igen! Syntes billedet til dette indlæg er virkelig flot, har du et link til det? Forestiller mig, at det kunne være en lækker screensaver :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg har lavet et nyt indlæg, med gratis wallpapers. Der ligger et link til det ;-)

      Delete
  4. Ting der irriterer mig:
    Når bloggere skriver om en ting, de har fået sponsoreret: "Det koster (pris), og det lyder måske lidt dyrt, men jeg synes virkelig det kan betale sig at investere i den slags bla bla bla"... Ja, det er da nemt at sige, når man har fået det kastet i nakken :-) Hvad med os andre på SU, der knapt har råd til varm mad :-P ha ha

    ReplyDelete