PODCASTS FOR A RAINY WEDNESDAY


Er det mærkeligt at jeg allerede savner snevejr? Det blæser og regner, og jeg er træt som et ondt år. Så jeg har fyret op under Beo og hygger mig under dynen med en kop kaffe – lyder det som en bekendt situation? Så har jeg samlet tre gode podcasts til dig og din onsdag.




Bikinilinjen – (findes i iTunes Store)


"Du sidder i et tog. Foran dig sidder to og taler tæt. Det er egentlig for meget, og du skulle have stået af i Roskilde. Hø hø. Men samtalen foran dig er så intim og selvudleverende, at du tager to stop mere for at få slutningen med. Næste dag sidder de samme to idioter der gudhjælpemig igen. Marie Louise Tüxen og Mathias Helt. Bikinilinjen er dén samtale. Det intime og hudløse. Den, der griner, græder også." 

Mathias Helt og Marie Louise Tüxen taler om alt mellem himmel og jord – men primært personlige ting (samt uvurderlige guldkorn om hygiejne og fashionweek). Det er både hyggeligt, tåkrummende, rørende og virkelig sjovt. De overtog "Bæltestedet"s sendetid henover sommerferien, og af den grund er der desværre også kun to måneders udsendelser. Men jeg har hørt dem igennem to gange, og er igang med den tredje – og det holder stadig, I promise.


Bæltestedet – (findes i iTunes Store)

"Ulve i Polen. Feministisk surdejsprojekt? Ketchup læder gourmet i LA. Moskva går forest. Kæmpe erstatning follow-up. Gardin-firma goes naked. Deathrow i Georgia. Politi Nyt." 


Altså dette podcast er næppe for sarte sjæle. Men det er virkelig sjovt. Som i virkelig sjovt. Hvis man i forevejen er fan af Simon Jul og Jan Elhøj – så har man allerede hørt det, og så behøver jeg ikke at sige mere. Men! Programmet handler i bund og grund om, at de samler løst og fast af fucking underlige nyheder fra hele verden. Udover det kommer de med ugentlige oplæsninger af artikler og tips og tricks fra Hjemmet, Familiejournalen og Ude&Hjemme – det er min yndlings, og jeg må ofte bide mig selv i kinden for ikke at brække mig af grin, blandt andre mennesker.


Serial 1 & 2 – (findes i iTunes Store)

Jeg tror ikke rigtig at jeg behøver at introducere Serial igen. Det. Er. Så. Godt. Og selvom man måske kunne frygte at anden sæson ville blive en fuser, nu hvor første sæson var en kæmpe succes, og virkelig har fået folk til tasterne, i forenelse med Making A Murderer – så synes jeg faktisk at anden sæson har sine gyldne moments, og den ér faktisk også ret spændende. Men altså hey – hvis du ikke har hørt første sæson endnu, er du så ikke sød at lette din ellers så fine popo. Så kan du også tale med henover bordet til den næste sammenkomst.



//

No comments:

Post a Comment