SIDEN JEG FLYTTEDE HJEMMEFRA

... Er jeg blevet utroligt glad for supermarkeder, og kunsten at handle ind. Hvem skulle have troet det?! Jeg kan så også informere om at Fredes glæde er gået stik modsat – og i nedadgående retning. Så pt er det mig der står for indkøbene. 

... Har jeg brugt virkelig mange penge på ting fra Urtekram. 

... Har jeg egentlig ikke syntes at det var så slemt at vaske op i hånden.

... Har jeg fundet glæden i programmer som Nybyggerne og Made in Denmark. Jeg så nu også den første sæson af Nybyggerne, men det er bare lidt sjovere når man selv sidder i sin egen lejlighed, og tænker over ting og sager man kunne lave eller lave om. 

... Har jeg stadig ikke fundet ud af i hvilket af de tre skuffehuller, vaskemidlet skal hældes i. Jeg stoler derimod på 'sæbebolden'. 

... Har jeg lavet virkelig meget mad. Inden jeg flyttede svor jeg til mig selv at jeg ikke ville leve af spaghetti-kødsovs. Indtil videre har vi både været omkring vietnamesiske forårsruller, pizza med broccolibund, squashpasta med italienske kødboller, og på imorgen kaster jeg mig ud i marineret grønkål og quinoa.

... Har jeg fundet ud af hvor meget man egentlig kan høre når overboen støvsuger.

... Har jeg fundet ud af hvor irriterende det er at bruge penge på toiletpapir.

... Har jeg kastet mange blikke efter Meny's planteafdeling. Den er altså ret stor i forhold til at det "kun" er et supermarked.

... Har jeg kun vasket gulv en enkelt gang, og støvsuget to.



//

No comments:

Post a Comment