PAY DAY | ITEMS OF APRIL

Jeg er faktisk ret god til at undgå fejlkøb. Det er meget sjældent at jeg returnerer noget jeg har købt, eller sælger det, medmindre det har været en ubrugt del af min garderobe i meget lang tid. Til gengæld er jeg ret god til at impulsshoppe. Lige pludselig ser jeg noget – det kan være på instagram eller andre blogs – og så skal jeg eje det, og det skal helst være hurtigere end jeg overhovedet har fået tanken. Derfor er jeg begyndt – både for min egen og for min kontos skyld – at lave en liste over ting jeg mangler eller gerne vil have. På den måde kan jeg tjekke af, hvad jeg "må" købe i den pågældende måned, og samtidig afværger jeg unødvendige fejlkøb – jeg mener, hvis jeg stadig vil købe den jakke efter et par uger, så må det jo betyde at jeg virkelig gerne vil have den. Det er også en hjælp da jeg tit glemmer nogle af de ting, jeg har tænkt, at jeg skulle købe. Oftest kommer jeg først i tanke om det igen sidst på måneden, og det er jo til ingen verdens nytte. Eksempelvis har jeg skullet købe sneakerrens fra Jason Markk i tre måneder. Det har jeg glemt, og det har resulteret i at jeg endnu kun har haft mine hvide Stans på, én gang. Og det var tørvejr. Og solen skinnede. Og jeg gik som om jorden var giftig. 

Listen for april er heldigvis ikke den længste, og en af tingene har jeg faktisk allerede købt, hæhæ. 

1: Lyserød bomber fra NLY Trend. Jeg nåede desværre ikke at få fingrene i den fine lyserøde bomber fra Mango, så det er perfekt at jeg har fundet denne istedet! | 2: Adidas Superstar. Jeg har på et års tid brugt og slidt to par op. Det er på tide med et nyt par, lige op til foråret. | 3: Sneakerrens fra Jason Markk. Ja.. Som sagt har jeg glemt at få det købt, i tre måneder. | 4: Refill til Louis Vuitton kalender. Jeg har været så heldig at få en LV kalender af en fra familien. Jeg skal bare lige selv have købt indholdet. | 5: Set Powder fra M·A·C. Jeg er faktisk bare ved at løbe tør. | 6: Oval "3" og "6" fra M·A·C. De hersens ovale pensler skulle være virkelig gode. Og jeg vil virkelig gerne prøve dem. | 7: Evil Eyes iPhone cover. Jeg så dette iPhone cover på Instagram. Jeg fandt det efterfølgende på eBay til 25 kroner. Det var først da jeg havde bestilt det, at jeg fandt ud af at det "rigtige" kom fra Sonix og kostede 300 kroner. | 8: Net fra Zara. Dette shopping-net har jeg kigget på i virkelig lang tid. Faktisk et par måneder. Jeg har bare ikke fået bestilt det endnu. 



//

3 comments:

  1. Der er et eller andet lækker Grease Pink Ladies over den lyserøde bomber jakke! Er selv på udkig efter en lækker bomber jakke her til foråret :-)
    Jeg vil da lige give tippet videre til dig om, at man på ebay kan bestille de ovale børster hjem til ingen penge, så slipper du for, at kaste mange penge over dem fra MAC, hvis du altså kan leve med en lille smule leveringstid, link: http://www.ebay.co.uk/itm/351511605748 :-)

    xxx
    Emilie Berg
    Blog: emilieberg.com

    ReplyDelete
  2. Ej ej ej, har du et link til det cover på eBay?

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det kan du tro :-)

      http://www.ebay.com/itm/161912768028?_trksid=p2057872.m2749.l2649&var=460874329666&ssPageName=STRK%3AMEBIDX%3AIT

      Delete