MAKEUP LOVE: RMS BEAUTY

I et par år har det været lidt af en fashionmæssig trend ikke at bruge makeup. Eller.. i hvert fald at mestre teknikken no makeup makeup. Der findes næsten heller ikke noget smukkere end en naturlig kvinde der stråler. Men dermed er det jo ikke sagt, at man ikke må hjælpe det lidt på vej. 
Modsat denne her no makeup makeup trend, har der til gengæld også været fuld smadder på instaglam. I ved, de her baddie piger med enorme, og knivskarpe øjenbryn, en winged liner der kan dræbe og læber på størrelse med Kylie Jenners, oftest påført en nude "matte liquid lipstick". Hver sin smag, det er altid vigtigt at påpege, for som alle de hersens beautygurus altid lige disclaimer inden en "do's and don'ts"-video, så er der jo altså no rules in makeup. Personligt synes jeg at det er lidt som at bruge vendingen "jeg er ikke racist, men..." efterfulgt af et udtrykkeligt eksempel på at vedkommende nok egentlig tangerer til at være skabsracist. Men okay, different place, different story. 

Min personlige holdning til makeup er, at man skal gøre lige som det passer én. Hvis du elsker blå mascara og chokoladefarvet læbestift: go for it. For hvem er jeg at skulle bestemme hvad der er rigtig eller forkert? Jeg har både levet i et storforbrug af sort eyeliner og (på grænsen til) hvid foundation, og det er da ikke mere end et par år siden at jeg havde Sharpie-øjenbryn. 
Men tiderne ændre sig, og hvis du som jeg synes at det smukkeste i verden er et ansigt i evig sommer, fitness og grøntsager, så kommer her en lille anbefaling. Også selvom det er minusgrader, jeg ikke har trænet i tre måneder, og det i hvert fald kan tælles på en hånd, hvor mange grøntsager jeg har spist i denne uge. 

Der er en overvejende chance for at I allerede kender RMS Beauty. Jeg faldt egentlig først over det, da jeg for nogle måneder siden sad og kiggede på alternativer til Glossier, der (forhelvede!) stadig ikke shipper til Europa. 
Mærket er skabt af Rose-Marie Swift og er kort sagt udviklet på baggrund af hudens overfølsomhed overfor kemikalier i makeup, og muligheden for at skabe et så rent, hudvenligt og miljøvenligt produkt som muligt. RMS Beauty er certified organic, og indeholder således hverken gluten, GMO, soja eller nano – med undtagelse er deres mascara der indeholder stivelse. Til gengæld er de proppet med naturlige antioxidanter, enzymer, mineraler og vitaminer, og så mange lækre sager der vil få din hud til at elske dig. Desuden tester de heller ikke på dyr, og deres emballage er fremstillet af genanvendelige materialer. Altså okay, har vi fat I den gode samvittighed her? 

Som om alt dette ikke var nok, så fremstiller de altså nogle sindssygt lækre produkter. Og noget af det som jeg ser som den største fordel (udover feel-good beskrivelsen ovenover) er, at stort set alle deres produkter er multi-use products. På den måde kan deres "Un" Cover-up concealer også bruges som foundation, deres Lip Shines kan eksempelvis bruges på kinderne som en blush (det kan deres lip2cheeks selvfølgelig også – det ligger i navnet), og så har de lavet den smukkeste highlighter (der også kan bruges til tusinde andre ting!) som giver det flotteste sunde glow til ansigtet. Og så findes der selvfølgelig også alle deres (mange!) andre produkter. 

På nuværende tidspunkt ejer jeg en "Un" Cover-up, deres Living Luminizer (kærlighed i en krukke), og så har jeg lige fået en Lip Shine ind ad døren, i den smukkeste pæp-din-vinter-op-farve "sublime". Mærket forhandles flere forskellige steder, men min "Un" Cover-up samt Living Luminizer købte jeg hos Another Nué på Krystalgade, og min Lip Shine bestilte jeg hos Raw and More, efter jeg opdagede farven hos Sara fra Youblush. Jeg vil gerne medgive at produkterne måske ligger i den lidt dyrere ende, men: 

1. Størrelsen snyder – de holder virkeligt længe!
2. Har du læst indlægget??? 

Hav en god fredag!

//

1 comment:

  1. Kan også anbefale deres Buriti bronzer,den er så fin - gerne sammen med Living luminizer :)

    ReplyDelete