THIS WEEK... #1


Med inspiration fra SilleWho (og sådan cirka hundrede andre bloggere) præsenterer jeg hermed et recap over sjove, dumme og ligegyldige ting, jeg i denne uge har rodet mig ud i:

... satte jeg røven ind i en kaktus på sofabordet. Da vores (nu gamle) fjernsyn uheldigvis stod af, blot tre minutter efter vi havde set film, skulle jeg lige prøve at fixe det ved at hive alle stik ud og sætte dem i igen. Jeg lænede mig derfor forover i et væk, uden overhovedet at tænke på at der stod en velvoksen kaktus bag mig. Satte tilsyneladende bogstaveligt talt røven i klaskehøjde.

... bortset fra det så vi "Under Sandet" som ellers var en virkelig god film. Den kan anbefales! Minus kaktusnåle selvfølgelig.


... købte vi nyt fjernsyn med forventningen om at det sagtens kunne hænge på samme vægbeslag som forhenværende. Det kunne det også – bare ikke med de samme skruer. Jeg var derfor på håndværker shopping i Bauhaus, efter fire nye skruer. Jeg kom hjem med otte, fire i én længde og fire i en anden, fire skiver og fire bolte til. De salgsassistenter kan jo bilde én alt ind.

... blev jeg utroligt dygtig til at stable glas og tallerkener, i stedet for bare at vaske dem op med det samme.

... købte jeg en taglejlighed, blev forfatter, fik et barn og blev gift. Det var godt nok i The Sims, men det er jo også en bedrift uden cheats.

... læste jeg Hella Joofs "Papmaché Reglen" igennem for anden gang. Den kvinde kommer altså med nogle seriøse guldkorn.

... levede jeg af knækbrød, hønsesalat og hytteost. Min motivation for at lave mad er lig nul, i øjeblikket.

... forsøgte jeg at skrive et indlæg om dårlige film. Jeg mener ellers at jeg har set min andel af dårlige film, men da jeg sad der og skulle til at liste dem op, kunne jeg lige pludselig ikke komme i tanke om en eneste. Det forbliver en kladde lidt endnu.

... fandt jeg ENDELIG de rigtige netstrømper!!! Det viste sig at jeg ikke skulle længere end vores egen lille H&M i Holbæk. Dropper bare turene til København fremover.

... var jeg til 3. semestereksamen. Vi fik en knapt så tilfredsstillende karakter, og jeg tog rasende hjem fra skolen. Lige dele sur over selve karakteren, og det faktum at jeg er blevet sådan et menneske der ikke er tilfreds med andet end et 12-tal.

... dulmede jeg eksamenssmerterne med retail therapy, og købte en guldfarvet flydende eyeliner.

... indså jeg at jeg fylder 24 år imorgen, og stadig har lige lidt styr på livet.


//

2 comments:

  1. Flydende guld-eyeliner - hvor, pls?

    ReplyDelete
    Replies
    1. Fra Urban Decay ;-) Den hedder Razor Sharp i farven "Goldrush", og fås hos Magasin :-) Så flot!

      Delete