TING DER IRRITERER MIG, VIRKELIG MEGET #45


Jaaaaaa, hvor er I mega søde læsere, der stadig hænger ved! Tak fordi I vil fortsætte med at følge med, det varmede på en dag der ellers bestod af 50% sjaskvåd sjap og 50% vindstød. Nå men altså.. Med et halvt års fravær kommer et halvt års ophobning af ting der (stadig) går mig på. Ja. Der skal (stadig) ikke så meget til at gå mig på nerverne. Og hvilken bedre måde at vende tilbage på, end at opsummere vredesudbrudene!

... Jeg tror muligvis at jeg kunne lave en liste udelukkende bygget på hvor meget PostNord irriterer mig. I ved jo at jeg nok er Jordens mest utålmodige menneske, og det var nu altså ikke lige noget der hjalp, at der igår morges tikkede en notifikation ind på min telefon, fra selv samme, der beklagede sig over at min pakke fra AndPants desværre lige var forsinket en enkelt dag. Nej det hjalp ikke – især hvis man tager i betragtning, at jeg rent faktisk ventede på to pakker fra AndPants, der var sendt samtidig. Og den anden kunne altså godt finde ud af at dukke op til tiden. 

... De der "fortæl os hvad du synes"-pop-up vinduer der springer én i ansigtet, så snart man bare tænker på at besøge et domæne hos Bloggers Delight. 

... Når man i forvejen har brugt en mindre formue på januarudsalg, og lige falder over en trøje som man allerede godt ved, at man kommer til at have våde drømme om. Og så koster den 1000 kroner. Som man slet ikke har råd til, medmindre man vil leve af vand og havregrød indtil 1. februar. Men for fanden hvor ville man bare se stanggodt ud i dén trøje. 

... Butikker der sender meget små ting, i meget store papkasser. Eller sender meget dyre ting i meget sløsede plastikposer. 

... Jeg fik to gavekort til NakedCPH i julegave, og havde fundet nogle perfekte (og rimeligt fast-selling) sneakers på deres webshop. Jeg var glad indtil jeg fandt ud af at gavekortene kun kunne bruges i butikken. But why? 

... At der er så længe mellem Third Ears udsendelser. Kvinden med den tunge kuffert, anyone??? 

... Jeg ved godt at folk er helt oppe at ringe over sæson 3 af SKAM, med Isak og Even. Men må jeg lige have lov til at græde færdig over at jeg ikke længere skal se på Noora og William? Ja sorry. Men I havde da vel ikke regnet med at jeg havde været væk i et halvt år uden at ride med på dén bølge. 

... At Glossier stadig (!!!) ikke shipper til Danmark, og EU generelt.

... At jeg aldrig nåede at få fingrene i bloggertasken fra By Marlene Birger. Alle bloggerne fik den på forskud, så gik der et par måneder før den blev released til os, de resterende dødelige, og så var den væk. 

... Eksamensopgaver. 


//

2 comments:

  1. Second den med third ear! Hvis det stod til mig, så kom der podcasts fra dem hver uge (eller dag)!

    ReplyDelete