TING DER IRRITERER MIG, VIRKELIG MEGET #46

WOW WOW WOW, to på én uge??? Ja, siger jeg. Why not!

... Det er tilsyneladende helt umuligt at få fat i de rigtige sorte netstrømper. Jeg har en eller anden drøm om at trække dem på sammen med en denimnederdel og mine nye sneakers, men det føles ærligt som om jeg desperat leder efter den mørke chokolade, jeg troede at jeg havde liggende i køleskabet, men som på mystisk vis er forsvundet. Jeg havde selvfølgelig planer om at tage dem udenpå et par nylonvenner af 10 denier – det er minusgrader udenfor. Jeg er jo ikke sindssyg.

... Det der "nye" layout Bloglovin har kørende. Det kan godt være at det bare er min hjerne der ikke kan overskue det, men hvad blev der af: "værsgo, nyeste indlæg hos dem du følger, bum."???
Mit feed er én stor pærevælling af nye indlæg, en der likede et eller andet indlæg, en der delte et 14 dage gammelt indlæg, og så var der også lige en der gemte et tredje indlæg til samlingen "opskrifter".

... Hvor meget jeg godt kunne tænke mig en eller anden fancy kalender, kontra hvor dårlig jeg er til at bruge sådan noget. Jeg er åbenbart mere tilbøjelig til bare at bruge min telefon... Eller også laver jeg bare ikke særligt mange aftaler, sådan generelt.

... Bloggere der bruger kategorien "ego" til personlige indlæg. Ej det er ikke fordi det nødvendigvis irriterer mig så meget, jeg bliver bare virkelig sendt tilbage til en tid med MySpace, snakebites, coontails og tredjegradsredigerede billeder.

... Folk på Instagram der ikke kan finde ud af om deres billeder skal være rektangulære uden hvid ramme, kvadratiske med hvid ramme, rektangulære med hvid ramme eller kvadratiske uden hvid ramme. Det har muligvis noget at gøre med at jeg går absurd meget op i det, og der er muligvis også en overvejende chance for at jeg overreagerer. MEN JEG MANGLER EN RØD TRÅD (pun intended, yes).  

... Når mine engelskkundskaber en gang imellem svigter, og jeg ender med at bruge en halv time på at formulere en sætning, der uanset hvad, bare ikke lyder rigtig.

... Da jeg egentlig skulle bruge min tid på en dødssyg eksamensrapport, men i stedet endte med at tage syv quizzer på Buzzfeed, og læse et par artikler om hytteost og Game of Thrones. I det mindste fandt jeg da ud af hvilken Kardashian jeg var, hvor gammel jeg var ud fra mine præferencer i desserter, hvem min celebrity-husbond var ud fra tre McDonald's produkter, og hvor mange procents resting bitchface jeg var i besiddelse af. Kim, 32, Dwayne "The Rock" Johnson og 91%.  
Det er jo også en bedrift. 

... Hvor lidt jeg orker at bevæge mig afsted til fitnesscenteret pt. Jeg betaler 250 kroner om måneden for medlemsskab, og jeg har ikke været dernede de sidste tre måneder. Jeg undskylder det i øjeblikket med, at jeg ikke magter alle nytårsforsættene på løbebåndene. Men det kan jo ikke vare for evigt, medmindre min intention er at ligne en flødebolle til sommer.

... Folk der ikke passer på sine sneakers. Jeg siger ikke, at man nødvendigvis skal gå rundt i et evigt spil "jorden er giftig", men er I klar over hvor meget længere et par sneakers holder, hvis man bare lige imprægnerer dem, og tørre en klud over engang imellem???

... Casper Christensens "karakter" i Klovn. Frede og jeg er startet forfra på serien, og hold kæft hvor er han bare en lort af dimensioner.


//

2 comments:

  1. DEJLIGT! Jeg er ikke den eneste der har bandet Bloglovin's seneste opdatering langt væk, synes simpelhen der er så rodet!! Det har godt nok været sådan i efterhånden lang tid, men det gør det ikke mindre irriterende, grr...
    Tror vi har lidt samme sans for orden, fordi det du nævner med Instagram er jeg så enig i, og btw. hvad har de folk der tilføjer denne form for ramme overset? Man kan jo nu både have liggende og stående billeder på IG uden at tilføje ramme + det er så meget pænere den vej!

    xxx

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja! Jeg er helt enig! Nu har jeg jo selv en lille hvid ramme om mine instagrambilleder, men de er kvadratiske! Og det er udelukkende for at tilføje noget mere luft mellem billederne på min profil, sådan overordnet! Det er simpelthen vanvittigt at jeg kan gå op i det, men altså.. whatever makes you happy, haha!

      Delete