TING DER IRRITERER MIG, VIRKELIG MEGET #47


... At jeg nu for fjerde dag i træk har været ramt af hovedpine.

... At jeg nu for fjerde dag i træk har glemt at købe panodiler. Og danskvand.

... I forlængelse af ovenstående har jeg derfor nu brugt usædvanligt mange timer på youtubevideoer og makeup tutorials. BUY ALL THE PRODUCTS, for alle de penge jeg ikke har.

... At min mangel på tøjbøjler nu snart må være et tegn på, at jeg ikke længere kan svare "så meget tøj har jeg faktisk ikke..." når folk stiller spørgsmålstegn ved mine tøjkriser.

... At mit fødselsdagsskifte til 24 år, fik mig til at indse scenariet, at jeg ville høre til "den gamle" kategori hvis jeg nogensinde skulle melde mig til X-Factor. Det er et scenarie. Jeg synger kun godt når jeg er alene og hører Lana Del Rey.

... At jeg stadig ikke rigtig er kommet videre fra knækbrød og hytteost. Eller, det er faktisk løgn. Jeg har skiftet det ud med Nettos bedste chili aioli og rugbrød.

... At mit antal af trips til vaskekælderen har været minimal, i denne uge. Jeg har sagt farvel til mine rene glimmerstrømper, og har i stedet prøvet at balancere tøjet i dobbelt-vaskekurvs-højde, med tilhørende triumferende jubel, da det endeligt lykkedes.

... Tanken om at den vasketur uanset hvad er uundgåelig. Der er bare så langt. Og trapper.

... Den jammerlige oplevelse det var, at glemme optøede fødselsdagsboller i (tændt) ovn, som jeg sådan havde glædet sig til. Jeg havde lyst til fødselsdagsboller. Ikke de der fucking tarvelige skorper man fik til eftermiddagssnack (edderrødeme stadig den største løgn at betegne det som en snack) i Fritteren, sammen med noget der skulle minde om saftevand.

... At jeg (tilsyneladende) har en lidt for god overtalelsesevne, på mig selv. Så god, at jeg forleden fandt en drikkedunk uundværlig, at jeg gav 300 kroner for den. Men nu bliver jeg vel nødt til at få drukket de 2,5 liter vand om dagen, I guess. (Den fås i øvrigt her, hvis nogen af jer har lige så svært ved at stå for lyserøde ting, som jeg..)


//


2 comments:

  1. Anonymous30/1/17 10:58

    Tænker at det så også bliver meget lettere at få drukket de 2,5 liter vand om dagen når det er fra sådan en fin flaske ;)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja ikke? Det var også sådan jeg fik overtalt mig selv om, at det var et godt køb ;-)

      Delete