OM FASHION WEEK OG TANDPINE


I sidste uge fik jeg taget min fashion week mødom. Jeg har aldrig deltaget, (ej heller været inviteret, men lad nu det ligge) og jeg har heller aldrig haft det store behov for det. Nok ønsker man engang imellem at være citygal og Carrie-agtig (i en mindre egoistisk og forfærdelig udgave), men sagen er jo den, at jeg er fullblown provinspige, og at det nærmeste jeg kommer på citygal engang imellem er min påklædning og forkærlighed for Ganni. Her erstatter vi altså søndagsbrunch på Granola med brunchbuffet på Vivaldi - and I'm not even sorry. 

Men ikke desto mindre var jeg altså til stede til sidste uges modekaos i København. Grunden til dette skal ikke findes i hverken fomo eller et pludseligt opstået ønske om at drikke champagne med de kendte, men fordi jeg blev hevet med som et led i min praktik.

Og så tænker I - "Jamen Cathrine, du studerer multimediedesign, hvad fanden laver du til fashion week?" 

- og jeg svarer, jeg er ved at lave webshop (visuel identitet, and so on, jeg lavede blandt andet logo til dem sidste år) for butikken Res-Res på Nørrebro. Og som en lille pause fra slavearbejdet med beskæringer af produktbilleder og HTML-koder, blev jeg trukket med til både CIFF og Revolver, for at scoute nye brands til butikken. Fordi... det kan jeg åbenbart finde ud af. Søren står for butikken sammen med Lars, og da de både sælger tøj til kvinder, børn og mænd, mente Hannah (den eneste kvindelige ansatte) at det var på sin plads at jeg skulle med, så jeg dels kunne komme med inputs, og dels kunne bakke hende op omkring nogle af de brands de allerede havde haft luret på, til kvinder. I ved, the power of women. 
Butikken ligger klods op ad KEA på Guldbergsgade, så det er lidt en form for vision at tiltrække lidt flere af de hippe designteknologer, samtidig med at forsætte deres fokus på bæredygtighed.

Så onsdag troppede jeg op i Bella Centeret, og torsdag i Øksnehallen (selvfølgelig dagen EFTER "William" var der.....) – i mit (nøje udvalgte) "jeg-har-ikke-brugt-tid-på-det-her"-outfit. Og så havde jeg oven i købet medbragt den åndssvageste tandpine jeg længe har oplevet, for why not. Hvem har ikke lyst til at gå rundt og se fashion ud, med et sammenbidt og forfærdeligt udtryk, malet i ansigtet. 
Min visdomstand havde valgt at rykke på sig – og på hvilket tidspunkt! Jeg forsøgte at se normal ud imens jeg drak min caffe latte og chitchattede om mønstre og økologisk bomuld, og forsøgte i endnu højere grad at se normal ud, da jeg skulle spise en croissant og min mund kun havde en åbningsvidde på 30%. 

Og her kan jeg så konkludere, hvorfor fashion week og jeg bare ikke går i spænd sammen. For dét der er mig i en nøddeskal. Havde det ikke været tandpine, så var jeg nok troppet op med en brækket arm eller maveonde. For sådan er det bare. Jeg er åbenbart hende der møder op til fashion week med tandpine, og forsøger at skjule det med croissanter og kaffe. Lesson learned – og nu vil jeg vende tilbage til min danskvand fra Netto og nyde at jeg ligger på sofaen i Fredes Adidas-bukser, at min tandpine har fortaget sig, og at dagens næring ikke længere består af panodil og ipren. 

Hav en fabulous tirsdag! *fashion week kindkys*


//

2 comments:

  1. åhh endelig en anden der deler min mangel på Carrie begejstring, jeg kan simpelthen ikke forstå dem der udnævner hende til deres spirit animal. Hun er forfærdelig!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Helt og aldeles! Og denne her artikel er stadig én af de bedste der opsummerer fuldstændig, hvordan jeg har det! 😒http://stylecaster.com/reasons-i-think-carrie-bradshaw-is-annoying/

      Delete