THIS WEEK #3


Det er to uger siden jeg sidst opdaterede herinde, så denne liste en del mere vidtspændende, og bør måske nærmere ses som en "siden sidst"-agtig update. Det er så populært at lave sådan nogle!

... har jeg slået mig selv i hovedet over ikke at få opdateret regelmæssigt herinde. Og forsøgt at overbevise mig selv om at det helt ok.

... har jeg været til premiere på 50 Shades Darker – and I'm not even sorry. Til gengæld forstår jeg ikke hvorfor det skal være så populært at have en mening om hvor dårlige de film er. Det har aldrig været meningen at de skulle skydes i stilling til Akademiets Oscar-statuetter. Det er tidsfordriv på niveau med alle andre romantiske chick flicks, så stop dog med at lægge mere i det. Klokken nu.

... har jeg brugt virkelig meget fritid på at fremstille perleøreringe.

... har jeg været virkelig, virkelig frustreret over selv samme perleøreringe. Sjældent har jeg ytret så mange former for bandeord, på så kort tid. (Der kommer en guide... men vær påpasselige hvis I har samme temperament som undertegnede.)

... har jeg SUCCESFULDT (!!!) fjernet de initialer der prydede forsiden af mit seneste Trendsales-køb. Bodylotion, tandstikker, og tålmodighed er vejen frem.

... har jeg, takket være Res-Res' utroligt hippe placering, drukket uendelige mængder kaffe fra Empire Bio. Det blev hurtigt for dyrt at give 45 kroner for en kaffe på Mirabelle.

... har jeg stadig ikke været nede i træningscenteret. 1. marts... I promise.

... har jeg grint måske lidt for meget af Formiddag med Simpson, hvor han har besøg af Mikael Bertelsen. "Det er lige en aaaaanelse for poppet til mig".

... er det så småt gået op for mig at det bliver lidt af en kamp at komme ind på den der top-up uddannelse, på KEA. 200 ansøgere og cirka 35 optagede. Jamen det er jo helt perfekt.

... er jeg blevet en lille smule forarget over at H&M nu laver konkurrencer ud fra hvor mange club-point man har.

... har jeg spist årets første fastelavnsbolle.

... og årets anden fastelavnsbolle.

... har jeg brugt 45 minutter i snestorm og vanvidskørsel, på at se 15 minutter af Fredes første træningskamp. Det var koldt. Og det tog 45 minutter at køre hjem igen. Jeg synes selv at jeg fortjener prisen for Årets Kæreste, snart.

... har jeg set to sæsoner af Peaky Blinders, på to dage. Ny personlig rekord, thank you.


Hvordan står det til hos her? 
//

No comments:

Post a Comment